Dette websted bruger cookies til analyse, personligt tilpasset indhold og annoncer. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, accepterer du denne brug.

Hjem / Faq
Otiom FAQ
Se ofte stillede spørgsmål og svar
Mest stillede spørgsmål
  • Hvordan oplader jeg Otiom?

    Du oplader Otiom med den medfølgende trådløse oplader.

    Du sætter strøm til din trådløse oplader ved at tilslutte den til et vægstik fra en oplader til en mobiltelefon, eller ved at tilslutte den til en computer. 

    For at oplade din Otiom, skal du blot placere den midt på den tilsluttede trådløse oplader. 

  • Hvor stor er Otiom?

    Otiom brikken har en konveks formet overflade. Den måler 5 cm i diameteren, 1 cm i højden på det højeste punkt og vejer 36 gram (ca det samme som to husnøgler). 

  • Hvornår kan jeg købe Otiom?

    Det er allerrede muligt at bestille din Otiom.

    Du kan forudbestille din Otiom her.  

    Du vil få besked den dag, vi sender din Otiom til dig. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på mail info@otiom.com eller telefon 3696 1010.

    Du kan samtidig tilmelde dig vores nyhedsbrev, for at få besked om nye funktioner vi løbende vil tilføje Otiom. Vi arbejder på mange spændende nye tiltag, som du kan få glæde af så snart de er klar! Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev i bunden af denne side. 

  • Kan jeg bruge Otiom privat?

    Ja. Otiom kan både bruges i private hjem og på offentlige institutioner. 

  • Hvem har udviklet Otiom?

    Otiom er udviklet i et stort samarbejde imellem virksomheden Acubit, forskellige kommuner, uddannelsesinstitutioner, og Ældre Sagen. Det store samarbejde, gjorde det muligt at udvikle et produkt som opfylder de behov som personer med demens har. Herudover, kan Otiom også fungere i samspil med andre teknologier, som bruges i hverdagen, og benyttes i både private hjem og på offentlige institutioner.

    Otiom er godkendt af Videnskabsetisk Komité og testet i samarbejde med fagpersoner, personer med demens og deres pårørende, for at sikre at produktet fungerer for brugerne i hverdagen.

    Du kan læse mere om og kontakte holdet bag Acubit her.

    Er du fra pressen, kan du finde informationer og kontakt os på vores presseside

  • Hvad gør jeg når Otiom går i alarm?

    Når Otiom’en går i alarm, modtager alle hjælpere en SMS om at Otiom-brugeren har overskredet sin tryghedszone, samt information om hvad de skal gøre. I SMS’en, bliver hjælperne bedt om at tilkendegive om de kan hjælpe med at finde Otiom-brugeren. Hvis hjælperen svarer ja, bliver Otiom-brugerens rute vist, og hjælperen har mulighed for at se ruten i Google Maps for den letteste rutevejledning til at finde Otiom-brugeren.

  • Kan en person med demens bære flere Otioms samtidigt?

    Ja. Det er muligt at tilknytte flere Otioms til samme bruger, for at mindske risikoen for at Otiom-brugeren ikke kan lokaliseres, hvis de mister en Otiom.

Spørgsmål om Otiom
  • Hvornår kan jeg opsige mit abonnement?

    Du kan opsige dit abonnement ved at logge ind på din konto på Otiom.com under ”Abonnement”. Se betingelserne for opsigelse af abonnement i Handelsbetingelserne

  • Hvornår går Otiom i alarm?

    Otiom’en går i alarm når en personlig indstillet tryghedszone bliver overskredet. Dette gælder både den geografiske, samt en tidsbaseret tryghedsniveau man kan definere for hvornår Otiom-brugeren vurderes at være væk fra hjemmet.

  • Hvor præcis er lokaliseringen med Otiom?

    Otiom lokalisere helt ned til 1 meter. 

  • Kan Otiom lokalisere indendørs i bygninger?

    Ja. Otiom kan bruges både indendørs, udendørs, på forskellige etager i bygninger og i kældre.

  • Er Otiom vandtæt?

    Ja. Otiom er vandtæt, da alt elektronikken er lukket inde i Otiom’en og ikke kan åbnes.

  • Kan Otiom vaskes i vaskemaskinen?

     Ja. Otiom kan vaskes i vaskemaskinen på op til 60 grader.

  • Kan Otiom desinficeres?

    Ja. Otiom kan desinficeres for at overholde de højeste standarder inden for daglig hygiejne, både i private hjem og på offentlige institutioner.